Åbent hus arrangement


26. februar 2024

KOM TIL ÅBENT HUS I DIN LOKALE LOGE

Logen Nadir holder åbent hus og du er inviteret til at besøge os.

Og hvad er så en loge for noget? Du har måske hørt om hemmelige ritualer og lukkede rum.

Men en loge er først og fremmest et rart sted at være, hvor tryghed, venskab og sociale bånd er det bærende. Værdier, som også gælder i vor nærmeste familie. Derfor kalder vi også hinanden for brødre.

I logen er der ikke flere brødre, end vi alle kender hinanden, hvorfor det er nemt at opbygge et socialt netværk. Vi holder møde én gang om ugen i vinterhalvåret – fra starten af september til udgangen af april. Herudover indbyder vi interessante personer fra lokalområdet til at holde foredrag for os, og jævnligt besøger vi virksomheder/ institutioner i Århusområdet. Vore hustruer deltager i disse arrangementer. Vi lægger stor vægt på at inddrage vore bedre halvdele. Et logemedlemsskab giver således stor værdi for alle parter.

Vor loge henvender sig primært til mænd i en moden alder og som

- søger et godt netværk – herunder f.eks. tilflyttere eller
- har forladt, eller er lige ved at forlade arbejdsmarkedet, og
- stadig besidder kreativitet og energi eller
- har lyst til aktivt at deltage i et forpligtende fællesskab og
- vil unde sig selv (og dermed også sin hustru!) en ugentlig friaften.

Alt dette vil vi gerne fortælle mere om ved vort arrangement, hvor du også kan træffe andre
brødre og deres ægtefæller.

Vi byder på en dejlig middag, og tag endelig din hustru/samlever med. Deltagelse er helt
uforpligtende og ganske gratis.

Tilmelding kan ske ved, at du kontakter en broder i logen, eller ved at ringe til ceremonimester Johan Stadil Petersen på tlf. 2323 5982 senest tirsdag den 20. februar


Nadir
Enghavevej 18B
Viby J., 8260

Se hele kalenderen